Hvem er jeg?
Mit navn er Elva, jeg er født i 1965, og er mor til 2 voksne børn, Anna og Martin, som spiller en stor rolle i mit liv. Jeg bor sammen med min kæreste Kaare, i Skovby ved Galten mellem Silkeborg og Århus, og jeg har haft klinik siden 2006. Jeg har klinik på min hjemme-adresse, og nyder at arbejde både med behandling, undervisning og rådgivning indenfor sundhed.
Jeg er meget glad for naturen, nyder gå- og løbeture, spise sundt og holde mig så rask og vital som muligt.
Mine uddannelser indenfor sundhed er bl.a. Kranio-Sakral Terapeut (KST), Homøopat Vejleder, NLP- & Enneagram Coach, samt uddannelse indenfor METAsundhed, Tankefelt Terapi TFT/EFT, Sygdomslære, Sundhedspsykologi mm.
I de senere år har jeg arbejdet intensivt med at tilegne mig viden om Cannabis som medicin (CBD-olie), og jeg har en stor passion for at udbrede denne viden.
Tidligere har jeg arbejdet i den grafiske branche, heraf 12 år i en software-virksomhed hvor jeg bl.a. underviste i Danmark og udlandet. Her blev kimen lagt for min interesse for menneskers (manglende) trivsel og kommunikation, og jeg vidste, jeg skulle gå en anden vej arbejdsmæssigt.
Den holistiske vej
I 2005 skiftede jeg arbejdsområde og startede på uddannelse indenfor KST og NLP. Dette skete i kølvandet på en bilulykke, hvor jeg pådrog mig piskesmæld og PSTD, og havde nogle fysisk og mentalt hårde år.
Min egen vej til selvhelbredelse gav mig samtidig mange indsigter om, hvor meget styrke vi selv besidder som mennesker. Derfor håber jeg at kunne gøre en forskel for mennesker der ønsker sig et bedre liv.
Siden 2017 har jeg også arbejdet som uafhængig CBD-vejleder og netværker i firmaet Wetality, hvor fokus på vores generelle sundhed er i højsædet, både i kroppen og i vores hjem. Det er spændende arbejde, hvor jeg møder mange mennesker der har behov for hjælp, samt har et givende samvær med mine netværkskolleger.
Du kan måske selv nikke genkendende til, at vi mennesker på et eller andet tidspunkt i livet har behov for at få løst op for enten fysiske eller psykiske udfordringer. Mit ønske er at hjælpe til lige dér hvor dit behov er.
Jeg har en naturlig nysgerrighed overfor vores sjælelige og fysiske mekanismer, og har en uimodståelig trang til at løse mysteriet, hvis vi er i ubalance. Derfor lever jeg mit livs passion, at hjælpe andre til et bedre liv.
Jeg vil også glæde mig til at hjælpe dig!
Kærlig hilsen
Elva
Mit generalieblad / CV
1982 HH Sproglig, Silkeborg Handelsskole
1982-1986 uddannet i detailhandlen (herreekvipering)
1986-1990 uddannet typograf / grafiker
1988-1990 2-årig Grafisk Arbejdsleder uddannelse (GAU) i København.
1990-1992 Selvstændig som sælger af helseprodukter fra Det Døde Hav.
1992-1995 Div. job i restaurationsbranchen + den grafiske branche, Bl.a. Nørhavens Bogtrykkeri, Viborg
1995-2006 ansat i som grafisk IT-konsulent/software tester ved CCI Europe i Århus, blandt andet som underviser, projekt- og supportmedarbejder hos nye og eksisterende kunder og som applikations specialist, med rejseaktivitet hos forskellige aviser i Europa og USA.
2005 -2010: Uddannet & Certificeret Kranio-Sakral Terapeut, KST-Akademiet v/Trine Rosenberg
2005-2007: NLP Master Practitioner, Dansk NLP Center
2007-2008: Anatomi & Fysiologi på sygeplejeniveau, Karsten Munk Akademiet, Skanderborg
2010: Kursus i Enneagram Introduktion, Corefinder, v/Mia & Balder Striim
2010: Akut Skadesbehandling, Jan Lasota v/Helle Roed Kursuscenter, Hobro
2010: Sundhedspsykologi, Karsten Munk Akademiet, Skanderborg
2010: Patologi & Farmakologi (Sygdomslære), Karsten Munk Akademiet, Skanderborg.
2009-2010: Homøopat Vejleder, Allergica, Silkeborg
2012-2014: Enneagram Coach uddannelse, samt specialmoduler i Enneagrammet, v/Enneagramstedet & Corefinder, Sjælland
2017-2019: Enneagram- & NLP Coach Uddannelse hos Danmarks Enneagram Skole, Randers (Anders Oll)
2019: Intensivt Vitamin-kursus med Hjerneforsker Milena Penkowa
2017 – Foredragsholder, CBD-vejleder. Selvstudie i Cannabis CBD-olie som medicin via bl.a. PubMed.org., Canna Foundation samt besøg hos Cannabisforsker Raphael Mechoulam, Israel
2015-2021: Div. Uddannelser i METASundhed, hos Lars Mygind & Hanne Heilesen, samt Meta Sundheds Terapeut hos METAfys Lisbeth Lundgaard i 2021
2021: Uddannelse til Netværkeren – ved Camille Hammerich
Jeg ser frem til at hjælpe dig!
Mange hilsner
Elva B Mortensen
KENKO4U – Sundhed for DIG
Danavej 6, Skovby
8464 Galten
Tlf.: (+45) 23 64 82 15
Email: elva.b.mortensen@gmail.com
CVR nr.: 29868514