|
|
Hvad er NLP
NLP er et fantastisk kommunikations værktøj, der på en elegant og simpel måde kan ændre et menneskes adfærd, indsigt, forståelse og retning i livet, til noget overraskende godt og positivt. Kort sagt, give dig et bedre liv!

Hvis noget ikke fungerer – så lav det om! Det kan være lettere sagt end gjort, og ofte er det nyttigt at få hjælp til det. NLP et glimrende middel til selvforståelse, til indsigt i andre mennesker, og til at finde ud af, at der ER andre måder at gøre tingene på – man har bare ikke opdaget det endnu!
 

Neuro Lingvistisk Programmering
Frit oversat betyder det, at vi går ind i menneskets neurologiske og sansemæssige afdeling, tilfører ny lingvistik - et nyt sprog - der beriger os med nye programmer til at gøre noget andet i vores liv. NLP er altså en slags korttids-terapi, hvor man ikke nødvendigvis bør vide noget om hvad der er sket i klientens barndom, eller, bruge tid på at genfortælle de sidste 10 år af ens liv, før end man kan gå i gang med det egentlige arbejde, som skal give klienten nye muligheder til forandring.

 

 

I NLP taler man ikke om at folk er mangelfulde, syge eller dumme. Vi taler om at tilføre mennesket NYE ressourcer, så de bliver mere velfungerende. Altså, i stedet for at skælde ud, giver vi klienten nye ting til den menneskelige værktøjskasse.
 

De fleste af os kender sikkert et eller flere af følgende problematikker:

- at føle sig utilstrækkelig, og have svært ved at tro på ens eget selvværd

- at have eksamensangst

- at skændes med vores elskede, og altid ende det samme sted i diskussionen

- at være fortvivlet over at man ikke kan få sit barn eller børn til at høre efter

- at være usikker på hvilken uddannelse man skal vælge

- at være vred og sur på alt og alle - og være ked af dét

- at være i tvivl om hvad man skal i sit arbejdsliv og med sin karriere

- at føle sig underlegen i forhold til sine forældre, søskende, kolleger, venner

- at være stresset selvom man burde være glad og lykkelig

- at man ikke kan tabe sig eller holde op med at ryge

- at man altid finder den ”forkerte” kæreste

- at synes det er svært at være både mor, kone, karrierekvinde, veninde og…

- at det er hårdt at være ham der knokler for familien og hun alligevel er sur…

- at undre sig over andres succes ser så let ud, når man selv er en fiasko

- at du holder fast i ting du burde give slip på...

 

Hvad kan vi gøre ved det?

Mennesket reagerer ikke på det der i VIRKELIGHEDEN foregår, men på den BETYDNING de giver en given oplevelse. Og derfor får vi ofte et dårligt resultat ud af vores tanker… I stedet for at have det man kalder en Begrænsende Overbevisning om noget, så find ud af hvad der i virkeligheden passer… Altså, sæt en NY pære i fatningen, der PASSER!
 

Overbevisninger er en erstatning for viden – og dét bliver vores sandhed
Hvis du eller andre har en (begrænsende) overbevisning – fx: min kone er sur over, jeg spiller så meget golf!, så begynd at undersøge, om det man TROR, er RIGTIGT! Altså: Hvor VED du det fra? Har du virkelig undersøgt det? Måske synes hun det er ganske dejligt du spiller golf, men at du tager dig for lidt af børnene/det huslige osv.
 

Dybest set er det respektløst overfor både sig selv og andre, at holde fast i en (indbildt/begrænsende) overbevisning. Andre mister tilliden og respekten til den der postulerer, og den der buldrer igennem med sit Det ved jeg bare – eller, sådan er det bare, vil sikkert selv føle det ubehageligt, selvom han eller hun ikke VED hvorfor de egentlig gør, som de gør. Det er bare en gammel vane!

 

Du er helt unik – og det er andre også!
Vi mennesker er udstyret med et helt unikt sæt af input helt fra vi blev født, med hver vores personlighedstype, med temperamentsforskelle, med en barndom og et miljø der næppe er det samme som naboens, kærestens, vores forældre eller egne børns, så VIL vi uundgåeligt ofte stå i situationer, hvor vi ikke forstår reaktionen hos andre mennesker, fordi vi ganske enkelt ikke kan se hvad der foregår i andres sjæl og psyke. Dertil kommer, at vi grundlæggende er forskellige personlighedstyper. Ikke så sært vi kan gå fejl af hinanden. Men vi kan tilsvarende også få stor glæde af hinanden!

 

 
Du gør noget ved mig - jeg gør noget ved dig
Det betyder i den store sammenhæng også, at mennesker påvirker hinanden bevidst eller ubevidst – vi udsender konstant signaler til omverdenen, som bliver opfanget på den ene eller anden måde af andre, som vi måtte være i nærheden af.

Andres menneskers adfærd over for dig giver DU en betydning, bevidst eller ubevidst. Og du vil få mest udbytte af en kommunikation, der er baseret på positivt kropssprog, inviterende ordvalg og imødekommenhed - og du vil få succes!

 

Det er aldrig for sent at gøre noget andet

Heldigvis findes der masser af gode måder til at komme uhensigtsmæssighederne til livs. Det handler om mod, lyst og vilje til at VILLE forandringen, så skal det nok lykkes.

Ole Vadum Dahl, som har bla. har arbejdet med NLP de sidste 30 år, skriver i sin seneste bog: Coaching, - og kunsten at leve: Livskunst er et håndværk, der kan læres. Der er ganske konkrete ting, vi kan gøre, som vil give os succes, ligesom der er helt bestemte måder at forholde os til livet på, som vil give os det modsatte.

Det vi gør, gør vi af en grund
En kendt NLP-forudsætning siger: Der er en positiv intention bag enhver handling.

Og kan man knække den kode, der i bund og grund handler om forståelse, anerkendelse og accept, er man godt på vej til et velfungerende, rummeligt og levende liv – både med sig selv og i sit samspil med andre.

NLP er selvfølgelig meget mere, og du er velkommen til at høre nærmere om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Jeg glæder mig til at hjælpe dig til et mere velfungerende LIV!
 
Mange hilsner,
Elva B Mortensen
NLP Coach
KENKO4U

Certificeret og RAB-godkendt
KST-behandler
Jeg anbefaler
Zoneterapi, Massage, Akupunktur & Laserbehandling.
helleshelseraad.dk
Jeg anbefaler
Anatomi & Fysiologi, Sundhedspsykologi og Sygdomslære.
karstenmunk.dk